SMERTEPUNKTER – EN PARCELHUSKRIMI

Krimigenren har altid ligget mit hjerte nær, og det er stadig kriminalromaner, jeg oftest rækker ud efter hos boghandlere eller på biblioteket. Talløse gange har jeg følt mig utrolig godt underholdt, og mindst lige så mange gange har jeg tænkt, at nu måtte jeg altså se at få skrevet den der krimi på min harddisk færdig …

Ideen til plottet i Smertepunkter har jeg nemlig haft i årevis, også længe inden jeg selv flyttede ind i et parcelhus. Jeg trivedes dog ikke ret godt med at bo så tæt med andre mennesker. Derfor solgte jeg mit hus og flyttede længere ud på landet igen, og endelig blev Smertepunkter færdig. I min bog nummer 86 opleves handlingen gennem øjnene på en bitter, fraskilt dagplejemor, en stressramt, sygemeldt socialrådgiver, en teenagedreng med anoreksi samt en stærkt overvægtig kvinde fra det sociale boligområde Skovlinjen tæt på parcelhuskvarteret.

På Fyrrevej, Bøgevænget og de andre veje står huse og haver knivskarpe, men inde bag de ulastelige facader har beboerne hver især deres smertepunkter og hemmeligheder. Alle ved noget om hinanden, som man nu gør i sådan et kvarter. Men nogen bliver i mere end én forstand skubbet ud over kanten, og derefter begynder døden at høste på de matrikler, hvor der ellers høstes porrer og gladiolus fra snorlige rækker. Politiefterforskerne ser vi kun udefra, for det er interaktionen mellem de almindelige borgere i Skovkvarteret og deres hemmeligheder, løgne og fortielser, der interesserer mig. Og hvem kan sige sig fri for at have noget, man helst vil skjule for andre?

Smertepunkter er en relativt ublodig krimi, og der er heller ingen voldsorgier eller udpenslede, spektakulære drab. Til gengæld er det muligt at gætte med på, hvem der står bag dødsfaldene, og hvorfor de overhovedet sker? Det er lige netop det, der får mig til at vende side på side på side i en god krimi. For når jeg først er på krogen, jeg bare vide, hvad det hele handler om … og om jeg har ret i min mere eller mindre tågede hypotese.